Der vejres efterhånden morgenluft på det københavnske boligmarked. Køberne er klart mere aktive, og det er langsomt men sikkert ved at konvertere sig til købsaftaler... Vi er stadig langt fra "normale" tilstande, men da i det mindste et skridt tilbage fra afgrunden.
Det var imidlertid ikke os alle, der kom sikkert med tilbage fra afgrundens rand. Det mest kendte "offer" er nok Henrik Mühldorff, der under offentlig bevågenhed måtte overdrage sine forretninger til en tidligere medarbejder i oktober måned. Om kæden overlever det massive imagetab og efterfølgende medarbejdeflugt er vist et åbent spørgsmål. Men Mühldorff er ikke ene om at bære prisen for det dårlige marked.
I de større kæder har adskillige forretninger skiftet indehaver, og særligt i home fortsætter den nådesløse konsolidering med færre og færre franchisetagere. Flere butikker står nu tomme og benyttes udelukkende som udstillingsvinduer - selv om forretningssteder uden ansvarlig ejendomsmægler er i modstrid med Lov om Omsætning af Fast Ejendom. Det gælder f.eks. en af Peter Norvigs forretninger på Østerbro og Livingstones forretningen i Brønshøj.
Dårlige nyheder holdes jo som regel tæt til kroppen, men de tal jeg hører og har personligt kendskab til, peger på tab mellem 1 og 2 mio. kr. per forretningssted. Det er selvfølgeligt meget forskelligt fra mægler til mægler - og fra kæde til kæde, men det generelle billede er det samme. I de store kæde rhåndteres den slags ting jo internt med overdragelse til andre franchisetagere, men for de små og mellemstore kæder handler de reelt om overlevelse.
Mühldorff er selvfølgelig det oplagte eksempel, men ikke det eneste. Kæder som Mette Lykken lever reelt på bankens nåde - og forhåbningen om at markedet retter sig igen. Det koster imidlertid rigtig mange kræfter - og mange gode folk, idet de erfarne folk søger mod mere sikre forretninger. Så selv om de små kæder overlever den umiddelbare krise, kan den ende med at knække dem på lidt længere sigt.
Alt dette lyder måske som rent kulkælder, men disse ændringer i vores marked har været undervejs i lang tid, og den nuværende krise fungerer blot som katalysator. De store kæder konsolideres på færre og færre hænder, og det gode spørgsmål er om tiden for de mange små, selvstændige mæglere simpelthen er forbi.
Hvis du vil være selvstændig mægler i dag, er der jo stort set kun Realmæglerne og RobinHus tilbage! Hvad mener du - er det en uafvendelig udvikling, eller vil den selvstændige mægler overleve ?
NB: I betragtning af pressens massive dækning af opbremsningen på boligmarkedet i København, undrer det mig egentlig, at der ikke har været større fokus på konsekvenserne af markedet for os mæglere. Normalt står gribbene jo klar, men det kan jo være, at vi i denne omgang har redet stormen af uden kritik i medierne...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg vil gerne dele optimismen med dig men jeg tror det er lidt for tidligt at afblæse krisen på boligmarket og for mæglerne. Der skal ikke ske ret meget mere med renten og vi får endnu en mavepuster. Vi har slet ikke set de latente effekter af boligejere med dobbelthuslejer eller rentetilpasningslån, hvor de håber på det bedste(fald i rente) frem til december etc.
Om de små mæglere har en fremtid? Kun hvis de virkelig specialiserer/differentierer sig indenfor bestemte segmenter eller lokalt. Selv da vil det være svært fordi forbrugermønstret indenfor ejendomshandel er meget traditionsbundet. Slaget om det almindelige boligsalg er desværre tabt til kæderne.
De små mæglere kan takke sig selv for den udvikling.
Ofte kendetegnes de ved at være stædige og selvstændige lykkeriddere, idealister, fantaster eller slet og ret dårlige forretningsfolk. De små mæglere er sig selv nok og deler ikke erfaringer, tror konkurrenten er den anden lille mægler i stedet for kæden. De har ikke forstået at der ikke længere er nogen lokalnostalgi overfor den selvstændige mægler. de har glemt at produktudvikle og gjort alt for blive lige som de "store". Dermed har de ødelagt det miljø der kunne være skabt for anderledes tænkende mæglere(a la økologiske landmænd) der samlet kunne fremstå som et reelt alternativ.
R.I.P den selvstændige mægler
Først vil jeg gerne takke for en spændende blog. Bliv endelig ved med at skrive, også selvom der ikke kommer så mange kommentarer. Jeg synes faktisk det er spændende at få et blik ind i en branche jeg kun kender fra boligprogrammerne i TV.
Jeg forsøgte for sjov skyld at søge på 'Henrik Mühldorff' på statstidende, og så vidt jeg kan se så har han taget nogle store lån i noget ejendom ved Rungsted både i juli og oktober 2006, den samme ejendom har han så solgt i februar 2007.
Kunne det være den personlige pris for det hårde marked, at han selv skulle smide nogle slanter på bordet iforbindelse med omorganiseringen af hans ejendomsmæglerkæde? Penge han så har hentet ved at pantsætte og sidenhen sælge sin Rungsted ejendom?
Det er rent gætværk fra min side, men jeg synes da mit gæt holder nogenlunde vand - hvertfald hvis jeg selv skal sige det :)
Der er næppe nogen tvivl om, at Henrik Mühldorff har betalt en høj pris.
Hans 4 forretninger tilhører nu en anden, og han er efterladt med en gæld i millionklassen. Det er ganske sikkert baggrunden for at han realiserer sine værdier.
For hans skyld må man håbe at det er nok... Ejendomsmæglere er jo ikke ligefrem kendte for at stikke til side i gode tider.
Send en kommentar