Google Search

Google
 

fredag, september 07, 2007

Se & Hør på boligjagt

Jeg faldt lige over forsiden på Se & Hør (nej, jeg læser naturligvis ikke bemeldte publikation regelmæssigt :-) ), og kan konstatere at de nu også har kastet sig over boligmarkedet.

Forsiden af bladet prydes af et billede af Andrea Elisabeth Rudolph (kendt fra Radio 100FM og TV2s Vild med Dans), og overskriften "I seng med Andrea". Denne fristende teaser henviser så til en artikel inde i bladet, der har fået den ikke mindre fængende overskrift "Andrea viser alt". Stor var skuffelsen derfor, da det viste sig at dreje sig om fotos af hendes lejlighed !


Og hvad har alt dette VIP Gossip så at gøre med denne blog, spørger du nok dig selv ... Svaret er, at Se & Hør har fundet billederne på nettet hos den ejendomsmægler (RobinHus), der annoncerer lejligheden til salg. Det er desværre en tilbagevendende ting, at de kulørte blade følger med, når de kendte sælger bolig. Det er vel en naturlig følge af at være kendt, men det gør ikke situationen nemmere for mægleren.


Først og fremmest er det selvfølgelig generende for den kendte - i dette tilfælde Andrea Elisabeth Rudolph - at få udleveret sit privatliv på den måde. For mægleren er det bestemt heller ikke en ubetinget fordel. Det er måske nok en fordel for salget af boligen, at den får lidt ekstra opmærksomhed. Til gengæld vil det formentlig medføre en del ekstra arbejde for mægleren, der må forvente en del ekstra osere, der liiige skal høre lidt nærmere om lejligheden.

For mægleren er der dog desværre ikke rigtig noget at gøre. Boligen skal jo annonceres for at blive solgt, så det bedste man kan gøre er nok i virkeligheden at være ekstra opmærksom på de fotos, der tages af ejendommen. De bør være så neutrale som muligt, men det hjælper nok ikke meget. Jeg har selv set annoncen på nettet og jeg må sige, at de fotos ikke adskiller sig nævneværdigt fra andre lejligheder på Frederiksberg. Det ser da ud til at være et ok køb, men ikke ligefrem forside-stof !

Ingen kommentarer: