Google Search

Google
 

onsdag, juli 11, 2007

Tiltrængt ferie ...

Ja, så er det endelig blevet tid til lidt ferie. De seneste par måneder har heldigvis budt på lidt bedre stemning i markedet. Dels er sælgerne blevet mere fornuftige at tale pris med - og dels er køberne langt om længe begyndt at handle...

De seneste tal fra EDC viser, at salget i juni måned rent faktisk lå over salget i den tilsvarende måned sidste år. Det er jo gode nyheder for os ejendomsmæglere, men inden champagnepropperne ryger, skal vi lige huske, at der er betydeligt flere boliger til salg lige nu. Dagens statistik om liggetider fra Realkreditrådet viser da også, at liggetiderne fortsat er kritisk høje.

Liggetiderne på lejligheder i København nærmer sig de kritiske 6 måneder = 1 formidlingsaftales løbetid. Det betyder et enormt spild af tid på sager, der først bliver solgt efter at sælger har skiftet til en ny mægler...

Med så mange boliger til salg, har der været godt med pres på i de seneste par måneder. Og selv om vi nu stille og roligt bevæger os i en mere fornuftig retning (for første gang i lang tid faldt antallet af boliger på boligsiden !), så vil der i lang tid endnu være flere boliger til salg end der er købere til. Det betyder fortsat masser af arbejde med sagerne - og masser af spild på retursager.

Der er derfor god grund til at nyde ferien (og det "dejlige" sommervejr) - for der skal nok komme tryk på igen til efteråret. Men hvis omsætningen bare følger med, så skal det nok blive lidt sjovere end sidste efterår.

God ferie.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Man siger der er tre ting der tæller for salg af ejendomme - beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.

Til alle jubeloptimisterne der tror at markedet atter er ved at komme i gang må man bare sige, der er tre ting der gælder og det er rente, rente og rente.

Hvis renten falder og reallønnen stiger, kan vi slippe lidt af med den pukkel af ejendomme der er på markedet. Ellers, glem alt om et boligmarked der stadig giver råd til Audi, Armani og Armagnac.

(Og nej, jer er ikke Jacob Brøchner Madsen selv om jeg for utallige måneder siden sagde at markedet skal reguleres med 30-40%)

https://www.blogger.com/comment.g?blogID=32056586&postID=116403891418768823

Ejendomsmaileren sagde ...

Lad mig først lige bemærke, at min indlæg primært har fokus på antallet af handler som udtryk for at markedet er ved at komme igang igen.

Når det er sagt er jeg dog ikke helt enig med dig i dit meget ensidige fokus på renten. Ja, den har naturligvis en stor effekt, men med i den betragtning skal tages fakturer som beskæftigelse, lånemuligheder og generel forbrugertillid.

Herudover spiller mere modebetonede fakturer også ind, hvilket f.eks. har givet sig udslag i, at danskerne generelt har accepteret at bruge en større andel af deres forbrug på boligen.

Det gælder jo generelt for al samfundsøkonomi, at alle disse faktorer spiller sammen i et meget komplekst mønster, der - desværre - ikke er så nemt at forudsige.

Det korte af det lange er, at vi indtil videre ikke har set "panik"-salg af nogen betydning, idet sælgerne har solid økonomi og positive forventninger til fremtiden. Derfor dykker antallet af handler - og ikke prisen.

En del af disse sælgere vil givet ikke få solgt, men jeg ser løbende boligejere, der vælger at leje ud i stedet for at sælge til en uattraktiv pris. Den slags er med til at holde hånden under priserne.

I sidste ende skal der en køber og en sælger til at blive enige om en pris...

Anonym sagde ...

Jeg er enig med den anonyme at priserne skal en tak længere ned. Alle faktorer har talt for høje huspriser, lav rente, lav ledighed mm.

Men det får jo naturligt en ende og så vil vi se prisfald. Jeg er ikke helt så pessimistisk som JBM, men det er tæt på.

Og så til ejendomsmaileren, det er en fantastisk god blog, fandt den for ganske nylig og har læst rigtig mange af dine indlæg.

;o)

ps. jeg har linket til din blog, håber det giver lidt trafik