Google Search

Google
 

mandag, november 20, 2006

Fyringer, lukninger og andre gode nyheder !

Lidt længe siden sidste post, men trods det svære marked er der nok at se til...

Set fra mit lille skrivebord begynder Hovedstadsområdet efterhånden at se noget presset ud.

Nu er det et stykke tid siden, jeg har været på Amager, men det forlyder at Hanne Nørrisgaards ene butik på Amagerbrogade er lukket ned (ok - to forretninger på samme torv er måske også lige friskt nok...) . Derudover vil "sædvanligvis pålidelige kilder" vide, at Livingstones butikken på Brønshøj Torv er ganske og aldeles ubemandet. Det har den vist været i ganske lang tid (men det gør det jo ikke mindre ulovligt ! (LOFE §8 stk. 5)

Jeg synes nu også jeg hører skidte nyheder fra provinsen... Seneste eksempel var en kædemægler i Slagelse, der ser ud til at måtte lukke ned - nok ikke i samme sølle tilstand som Mühldorff, men ikke destomindre en mægler, der ikke kan få forretningen til at hænge sammen.

Det er efterhånden næsten dagligt, at jeg hører om afskedigelser - og derudover er der mange kollegaer, der antyder at de er på vej videre (mere eller mindre frivilligt). Så det er ren elendighed...

Og så ved jeg godt, at jeg lovede ikke at læse flere aviser... men jeg vil dog alligevel slutte af med dagens citat:


"Vi er for mange. Der er to typer mæglervirksomheder: De, der har konsolideret sig, og dem, hvor selvprofileringen har været højere end opsparingen. De sidste får det svært"
Citat: Poul Erik Bech, Übermægler, EDC (læs artiklen på epn.dk)

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nu går alle "kopimaskinesælgerne" fra borde for at søge nye guldenge. Det er ikke at foragte. God tur og held og lykke!

Jeg gentager såmænd bare min prognose: markedet skal reguleres med 30-40% før end det vender. De 20% er udbudspriserne der er alt for høje og de resterende 10-20% er reele pris fald. Flexlånerne står til tæsk og de vil trække hele markedet med ned i sølet. Mange tisser i bukserne og holder varmen til næste års låneomlægning, hvor det så går endnu mere galt. F3 og F5érne er nogle stakler, thi de ved jo ikke hvad de gør. Gå dog i fastrente 5% og vær med til at dæmme op for en katastrofe.

Jeg er bange for at medlemskabet af DE bliver en del dyrer fremover, efterhånden som tabskassen bliver drænet.

Hold på hat og briller - vi må forvente nogen turbulens forude.

Ejendomsmaileren sagde ...

Ingen tvivl om, at der fortsat er ganske optimistiske udbudspriser på markedet. Jeg har flere eksempler, hvor kunderne har tilkendegivet, at de er klar til at gå ned. Men de venter til der kommer et bud - for ellers skal de bare yderligere ned i den situation.

Med hensyn til medlemsskabet af DE tror jeg du har helt ret - og jeg har da hørt de første oprør imod en fortsættelse af den nuværende garantiordning. Den er nok heller ikke helt tidssvarende. Da den blev indført, var der vist ikke nogen der forestillede sig mæglere med 2,5,8 eller 10 butikker !

Anonym sagde ...

Jeg fastholder min prognose om et marked der skal ned med min. 30 %

http://www.business.dk/borstal/markedet/artikel:aid=2027124

Ejendomsmaileren sagde ...

Prisfald får vi helt sikekrt på lejligheder, men 30 % er efter min opfattelse stadig i overkanten:

"Ingen af eksperterne venter dramatiske prisfald på 20, 30 eller endnu flere procent i år." (business.dk)

Men at 10% af samtlige lejligheder i hovedstaden nu er til salg er lidt skræmmende. Når RD taler om lykkeriddere med urealistiske priser, så kan det jo ikke forklare det enorme antal sælgere ...