... de ansatte mæglere på ren provision.
Efter mit indlæg om branchens pensionsforhold fik jeg en lang mail fra en læser, der satte fingeren på et af de mindre glamourøse elementer i branchen: vilkårene for de ansatte mæglere.
I de senste år er konkurrencen blevet skærpet markant, og det har uden tvivl presset vilkårene for de ansatte sælgere. I gode tider (som i 2005) tjenes der rigtig gode penge. I dårlige tider kan man - hvis man f.eks. modtager en a conto løn (mange gange forklædt som en minimumsløn) - risikere at skulle have penge med på arbejde.
En ansættelse på ren provision giver jo en fin motivation til at løbe hurtigt for at få flere sager ind - og få fundet købere til sagerne. Det giver en lidt rå stemning i butikkerne, der ofte skinner igennem til kunderne. Jeg har således hørt om adskilige tilfælde, hvor skuffede købere må konstatere, at en anden mægler i butikken har været hurtigere med et andet køberpar.
Der hvor jeg står helt af, er når indehaverne så bruger de provisionslønnede mæglere til alle mulige opgaver, der ikke har bæring på salget. Her arbejder de helt ulønnet, og må bare løbe stærkere i den resterende del af arbejdsdagen, hvis de skal nå at tjene deres dagsløn. Samtidig stilles der strenge krav til arbejdstiden - så man kan sidde og brænde husleje af i butikken, mens kunderne ligger derhjemme og sover.
Er det så underligt, at de fleste mæglere har 4-5 ansættelsessteder på deres CV inden de bliver 30. Og som hovedregel har forladt branchen inden de fylder 40 ?
Den konkrete læser, der skrev til mig, har nu opgivet livet som sælger til fordel for en fast løn og klare arbejdstider. Men der er jo heldigvis kopimaskinesælgere nok, der vil ind i branchen. Ellers havde vi nok for længst fået ryddet op i branchens ansættelsesvilkår. Der er jo ikke rigtig nogen fagforeningestradition i vores branche ... men gad vide, hvad f.eks. Finansforbundet mener om sagen, nu da de fleste butikker efterhånden ejes af banker og realkreditinstitutter ?
Hvad mener I derude ? Skriv en kommentar (evt. på mail: boligblog@hotmail.com) . Er der noget at gøre - eller er det bare almindeligt piveri ?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hvor ville det være dejligt, hvis der i medierne kom mere fokus på ejendomsmæglernes arbejdsforhold, i stedet for stereotype udmeldelser om de forkælede ejendomsmæglere, der bare tjener styrtende med penge...(og igen: Hvor er DE?)
De arbejdsvilkår, og det pres mange ejendomsmæglere er ude for, ville jo slet ikke blive accepteret i andre brancher. Tænk, hvis der kom fokus på vores interne arbejdsforhold, at vi bliver misbrugt af de "uskyldige" forbrugere, at vi ikke får betaling for lang hovedparten af det arbejde vi udfører, etc.
Hvis du har idealer om, at ville udføre et godt og samvittighedsfuldt stykke arbejde, med respekt for både kunder og kolleger, så vil du uundgåeligt brænde ud i vores branche. Vilkårene er bare sådan, at man skal have "skarpe albuer", og ikke være belastet af en for følsom samvittighed, for at kunne klare sig i en årrække som ejendomsmægler - i hvert tilfælde, når det gælder den store by, hvor jeg selv har gjort mig mine erfaringer.
Der er så megen gejl, rygtedannelse, bagsnak, etc., i vores branche.
Dem med den gode samvittighed brænder ud, og hvem er så tilbage? Som alting er skruet sammen, kan det desværre ikke være anderledes.
Nu er DE jo mere kædernes forening end de ansattes - selv om hovedparten af medlemmerne vist er ansatte mæglere?!? Så jeg tror ikke du skal vente dig nogen særlig hjælp fra den side.
Jeg kender flere mæglere, der har skiftet fra salg til sagsbehandling på grund af det hårde miljø du beskriver. Mange gange er det jo også internt i butikken, at intern konkurrence forpester arbejdsmiljøet.
Måske man skulle strejke ? :-)
Ha-ha, god ide :-)
Jeg er bange for, at vi næppe vinder den store sympati i medierne, hvis vi ejendomsmæglere strejker...
Send en kommentar