Er det ikke fantastisk at arbejde i en branche, der dækkes så intensivt af medierne ? Rent faktisk er den åbenbart så interessant, at en avis sagtens kan skrive flere artikler samme dag om emnet... Endnu bedre ville det dog være, om de selv ville læse deres artikler inden de publicerede dem !
Jeg fandt i dag følgende to artikler på forsiden af epn.dk:
Nyt jubelår for husejere
Et gennemsnitligt dansk parcelhus steg sidste år med 19 pct. og en ejerlejlighed med 14 pct. Samtidig forudser de to største ejendomsmæglerkæder fortsatte stigninger.
Afviser låneloft på 70 procent
Nedturen på boligmarkedet vil fortsætte yderligere, hvis Nationalbanken får sin vilje, og låneloftet på realkreditlån sættes ned fra 80 procent til 70 procent.
Nedturen fortsætter åbenbart med et nyt jubelår ?!?
Er der stadig nogen, der undrer sig over, hvorfor køberne er usikre på prissætningen rundt omkring ?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Hvor galt står det egentlig til?
Er der nogen som tør bruge ordet krise om den nuværende situation. Man kan jo læse nogle af de mange og modstridende udmeldinger som om nogle kæders pressechefer har fået til opgave at tale markedet op. En utaknemmelig opgave.
Men hvad er jeres indtryk. Tør nogen her skrive deres ærlige mening. Læser man udmeldingen fra Niels Brandt/RealMæglerne er her en direktør som nu melder rent ud. Det går skidt, kædens mæglere piver mere end hvad godt er. Naturligvis er det ikke kun Realmæglerne der mærker at (tør jeg skrive det)...krisen...kradser!
tror at krisen kradser rundt omkring - ingen tvivl om at der har været pænt gang i handelen i slut nov /dec og start januar - men det er nok de købere der har ventet længe og SKAL tage en beslutning - børn på vej/nyt job o.l. - og der er ingen tegn på at forrige års omsætning kommer tilnærmelsesvis tilbage. Synes at Home´s klik en pris er rigtigt godt timet og et glimrende værktøj - men at hvis der ikke sker kraftig fremgang så er kassekreditterne stadig meget røde rundt omkring...
Som et p.s. - hvornår går Mühldorff nr 2. ned ? sagerne ser ud til at forsvinde ud af butikkerne og der kommer ikke meget ind - slet ikke til priser der er til at sælge af... hans østerbro butik har kun 10 reelle sager - resten er de sidste fra et projektsalg.
peter
Boligmarkedet som sådan er ikke efter min opfattelse i krise, idet de fleste sælgere er rimeligt polstrede og derfor står pænt imod den store usikkerhed, der præger køberne.
Men ordet "krise" kan bestemt bruges på ejendomsmæglerbranchen i hovedstadsområdet. Efter mine oplysninger har stort set alle ejendomsmæglerforretninger i København røde tal på bundlinien, og de store franchisetagere har tab, der skal tælles i flercifrede millionbeløb.
Hanne Nørrisgaard har allerede lukket en forretning på Amager, og som Peter skriver, ser Mühldorff heller ikke for godt ud...
Den nuværende krise vil klart sætte yderligere skub i konsolideringen i de store kæder (færre franchisetagere og færre/mindre butikker) og marginaliseringen af de selvstændige mæglere.
Hvor sådan nogle som Realmæglerne bevæger sig hen, er et rigtig godt spørgsmål. De er efter min opfattelse fanget lidt på mellemhånd, og krisen her kunne sagtens koste flere butikker livet !
Jeg fornemmer, at ordet "krise" er begyndt at optræde i ordbøgerne for ejendomsmæglere. Det har ellers været glemt i 10-15 år.
Man skal ikke have taget mange regnskabskurser for, at kunne udregne, at pengene for tiden fosser ud af "statskassen" hos mæglerne. Føj for den, at holde 5, 6, 10 butikker gående i det nuværende marked.
Jeg er ikke helt så overbevist om, at boligmarkedet er polstret som du, ejendomsmailer. Ofte henviser man som dig, til de store friværdier og man gør det med udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning. Sagen er bare den, at friværdierne ikke er ligeligt fordelt. Der sidder en stor boligmasse(det grå guld) med kæmpe firværdier og så er der en yngre med nogen friværdi og andre helt uden. Mange af de yngre sidder tilmed med rentetilpasningslån og afdragsfrihed. Generelt lider hele markedet af den tikkende bombe der er i rentetilpasningslånene. Så nej - markedet er ikke så velpolstret som vi tror. For hvor er "tipping point"? Hvornår går flexlånerne i panik? Hvormange lån er boligejerne lokket til at have i bankerne, hvor friværdien er stillet som sikkerhed? Kommer den under pres og bankens sikkerhed er reduceret, hvornår begynder bankerne så at kræve førtidig nedbringelse? Kan det kun ske ved realisering af huset, kommer der endnu flere ejendomme til salg. Ellers er folk teknisk insolvente og mobiliteten på boligmarkedet stækkes yderligere.
Jeg er enig med dig i, at markedet står overfor en kæmpe udfordring og omvæltning. Mange butikker MÅ lukke og koncentreres på færre ejere. Tiden for butikker er i det hele taget ved at være forbi. De mindre mæglere marginaliseres med mindre de udvikler specialer eller særlige profiler, der giver dem en berettigelse. En kæde som Realmæglerne, står i et dødvande som du beskriver. Deri er jeg helt enig med dig.
Det er ikke kedeligt at være mægler i disse tider. Men det er fattigt.
Du har selvfølgelig ret i, at friværdien er ujævnt fordelt. Men indtil videre er du fortsat ret godt med, hvis du har ejet fast ejendom i kriseområderne (København og Århus) i et par år. Prisniveauet holder sig nemlig fortsat pænt over primo 2005.
Når det er sagt, er der næppe nogen tvivl om, at lige nu er et elendigt tidspunkt at blive skilt på ! (Findes der gode tidspunkter ?) Hvis du er tvunget til at sælge nu efter kort ejertid, kommer du til at stå med håret i postkassen.
Jeg er dog ikke nervøs for bredden af markedet. Med gode sikre lønninger vil bankerne næppe rive tæppet væk under boligejerne - selv om de utvivlsomt er begyndt at stramme skruen. Vi har lige haft en kunde, der måtte bruge 1½ måned på at søge finansierin.
Men et egentligt kollaps kommer først, hvis socialdemokraterne og de radikale får magt som de har agt og øger boligskatterne...
Branchen derimod er i dyb krise. Røde tal på over 1 million per mæglerforretning har jeg hørt. Jeg har nu kendskab til tre lukkede (eller midlertidigt ubemandede) forretninger i København alene.
Jeg talte med en bekymret franchisetager med flere butikker, der nu kun har penge til ydeligere 6 måneders drift. Og en kilde hos Berlingske fortæller, at vores branche nu figurerer prominent blandt de dårlige betalere...
Kedeligt ? Nej, det ville jeg heller ikke ligefrem kalde det :-)
Hvad er det lige der sker for vores kære formand i hans seneste udgave af "to minutter" i Ejendomsmægleren?
Magen til forvrøvlet konklusion skal man da lede længe efter. Tør formanden ikke se kendsgerningerne i øjnene? Springer han bare ukritisk på kædernes hjælpeløse retorik om at "her går det godt, alt er ved det gamle og priserne stiger snart". Den sidste planke vi nu håber på, er forårets komme.
Hvad med at forholde sig til, at Realkreditrådets tal ikke er "realtime" men et forsinket billede. Og det ved formanden vel godt?
Hvad med det eksplosive antal ejendomme til salg? Nåååh, nej. Udbud og efterspørgsel har jo ikke nogen sammenhæng og indflydelse på priserne. I hvert fald ikke i formandens optik.
Hvad med de mange mennesker som p.t. sidder med dobbelte huslejer, grundet køb før salg? Hvad med de mange flexlånere som nu for alvor oplever de reelle konsekvenser af stigende rente? Hvad med det alt for store antal butikker i forhold til antal solgte enheder? Hvad med de mange DE medlemmer som p.t. har blinkende kassekreditter?
Hr. formand. Det er ikke dem der råber "ulven kommer" der er Mørkemænd men derimod dem der ikke kan se i mørket pga. skyklapperne for deres øjne.
Følgende kan frit indtales af alle mæglere, i deres telefonsystemer:
"Du har ringet til ejendomsmæglerfirmaet XX.
Tryk 1 hvis du ønsker at købe og vi vil betjene dig med det samme.
Tryk 2 hvis du ønsker at sælge... du er nu nr. 53.558 i køen og vi vil betjene dig så hurtigt som muligt...du er nu nr. 53.580...vent venligst..."
Jeg er tilbøjelig til at være enig i kritikken af Steen Winther-Petersens "2 minutter". I min optik er faldet i antallet af handler faktisk langt værre end et fald i boligpriserne - særligt for branchen.
Han klager sig over at "mørkemændende" ignorerer "fagfolkenes" kommentarer, hvis de ikke lige passer ind i historien. Har han mon overvejet, om dette måske er et tydeligt tegn på manglene troværdighed.
Hvis ikke branchen igennem årtier havde praktiseret en presse-politik, der var Sovjetunionen værdig (Stemmeprocenter på 99.9% og evigt stigende boligmarkeder går hånd i hånd), så var det måske lidt nemmere at tro på vores kære formand...
Send en kommentar